torsdag den 19. februar 2009

Forklar mig hvordan det hænger sammen................... tak!





Fortæl mig lige hvordan dette hænger sammen?


Sygeplejersker skal være læger
Af HANNE FALL NIELSEN

Offentliggjort 19.02.09 kl. 13:40 Jyllandsposten

Regeringen er klar til at flytte opgaver fra læger til sygeplejersker, som f.eks. får lov at ordinere medicin til nogle patienter.

Patienter med sukkersyge eller rygelunger kan se frem til, at en sygeplejerske - og ikke en læge - fremover ordinerer deres medicin.

Overbygning på et år
Det er konsekvensen af et forslag om at flytte opgaver i sundhedsvæsenet mellem personalegrupperne fra Venstre og de konservative, og som fremlægges i eftermiddag på Sundhedsudvalgets møde i Folketinget.

»Der er knaphed på personale, så lægerne bliver nødt til at afgive opgaver til sygeplejerskerne, og derfor skal vi have indført en ny overbygning på sygeplejeuddannelsen af et års varighed,« siger Venstres sundhedsfører Birgitte Josefsen.

Oplægget, som også indebærer nye opgaver til lægesekretærer og social- og sundhedsassistenter for at aflaste sygeplejerskerne, er udarbejdet sammen med den konservative sundhedsordfører Vivi Kier, og forslaget er godkendt af både sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) og undervisningsminister Bertel Haarder (V).

God erfaringer fra Holland
»Vi bruger erfaringer fra Holland, hvor man har prøvet en lignende model, og det viser stor tilfredshed blandt patienterne, når sygeplejerskerne overtager nogle af lægens opgaver,« siger Birgitte Josefsen.

Hun forestiller sig, at den nye efteruddannede sygeplejerske med ret til at arbejde som læge på udvalgte områder især vil få arbejde på medicinske afdelinger, hos praktiserende læger og i sygehusenes ambulatorier.

»Jeg håber, at vi kan have uddannelsen og de nye autorisationer til sundhedspersonalet klar i løbet af et års tid,« siger Birgitte Josefsen.



Som tidligere beskrevet i min blog............


Alle sygeplejerskers opgaver, hvor det er nødvendigt at gennembryde huden eller indføre apparatur i naturlige åbninger, er, ifølge Sundhedsstyrelsens nye regler at betragte som operative indgreb, som kun læger må udføre.

Derfor skal sygeplejersker, ifølge et nyt forslag fra Sundhedsstyrelsen have tilladelse af patientens praktiserende læge, inden de udfører disse indgreb, skriver Dagens Medicin.

Både dansk Sygeplejeråds formand, Connie Krukow, og Kommunernes Landsforening (KL) mener, at forslaget er alt for stramt, og også på Christiansborg vækker forslaget forundring.

Derfor har sundhedsordfører for Venstre, Birgitte Josefsen, sendt forslaget til Sundhedsministeriet med beskeden om, at hun simpelthen ikke forstår det.

- Den, der har siddet og formet det her regelsæt ovre i Sundhedsstyrelsen, må være en læge, som overhovedet ikke ved, hvad der foregår i den praktiske dagligdag og slet ikke har forholdt sig til, at hvis man skal følge det regelsæt, så vil dagligdagen overhovedet ikke kunne fungere, pointerer hun.

Ritzau


Hmmm er det så den 1 årige overbygning på sygeplejeuddannelsen der gør hele forskellen ................. fra at vi ikke må måle en temperatur uden lægens tilladelse ...til ...at vi må ordinere medicin på udvalgte patientgrupper.........?


1 kommentar:

Picasso sagde ...

Ak ja, man laver sammenlægninger, reformer og meget andet for at effektivisere og moderniser vort offentlige system, som Told & skat, kommuner og amter, politi og meget mere.
De mennesker, der får disse ideer og får dem sat på hjul, er vist ikke reformramte ..... endnu, men burde måske i gang, for det er mit klare indtryk, at det ALDRIG er nogen, der har haft "skoen på" som er med i disse beslutninger, og ses helt tydeligt, at det forslag, med at kun en læge må tage patienternes temperatur, og man må virkelig lede efter fornuften i et sådan forslag, når man med egne øjne kan se, hvilke personalemæssige problemer, der i forvejen eksisterer i sundhedssektoren. Stort set hver eneste dag hører man om mangel på læger, og kan ikke i forslaget se, at der følger et bundt nye læger med, til disse opgaver.

Hvis tanken er at komme specielle grupper til livs tatovører, folk der laver piercings, akupunktører mv., kan jeg se fornuften i det, men synes man skulle have nævnt dette i forslaget.